Æblehorn med kanelsukker 🍎 |

Sdílet
Vložit
  • čas přidán 12. 09. 2024
  • Der er altid mange lækre æbler her til efteråret, og jeg elsker at bage med dem. Denne gang har jeg lavet lækre æblehorn. Hornene kan nydes som dessert, i madpakken, på turen, til morgenmad eller hvad man nu har lyst til.
    Opskriften giver 16 æblehorn.
    Ingredienser:
    - 25 g gær
    - 2,5 dl mælk
    - 75 g blødt smør
    - 2 spsk sukker
    - 1 spsk olie
    - 1/2 tsk salt
    - 1 tsk kardemomme
    - 1 æg
    - 550-600 g mel
    + 1 æg til pensling og perlesukker.
    Fyld:
    - 1,5 dl sukker
    - 1 spsk kanel
    - 2-3 æbler
    Fremgangsmåde:
    Start med at lune mælken så den bliver lillefingerlun. Smuldr gæret i mælken og rør gæren ud.
    Når alt gæren er opløst i mælken tilføjes sukker, olie, kardemomme og æg. Rør kort ingredienserne sammen.
    Nu røres det meste af melet i dejen. Herefter tilføjes det bløde smør og salt. Rør resten af melet i dejen.
    Lad dejen hæve et lunt sted i 45 minutter.
    Vend dejen ud på bordet og del den i to. Rul hver del til en cirkel og skær 8 trekanter af hver cirkel.
    Nu skæres æblerne i både. Jeg har brugt 2-3 små æbler. Læg et par æblebåde i den store ende af trekanterne. Drys med kanelsukker.
    Skær eventuelt et par ridser i den tynde ende af trekanten, således hornet får et flot mønster når den rulles.
    Rul hornet sammen ved at folde siderne ind over æblestykkerne og rul hornet sammen så den tynde ende kommer i bunden af hornet.
    Lad hornene efterhæve i 30 minutter.
    Pensl med et pisket æg og drys med perlesukker.
    Bag i ovnen ved 200 grader varmluft i 8-9 minutter. Husk at alle ovne er forskellige, hold derfor øje med dine horn.
    Hvis du ikke får spist alle hornene, kan de fryses og spises senere.
    God fornøjelse 🍎

Komentáře •