Flødebollekage med brownie, flødebolleskum, skildpadde karamel og chokolade ganache |

Sdílet
Vložit
  • čas přidán 23. 08. 2024
  • Jeg elsker flødeboller, men jeg elsker også kage. Så hvorfor ikke kombinere disse to ting?
    Min version af en flødebollekage består af en browniebund, flødebolleskum, skildpadde karamel og chokoladeganache og med bær som pynt.
    Kagen er uden spor af nødder, hvorfor den kan nydes af allergikere. Vær dog opmærksom på de forskellige ingredienser fx chokoladen. Som nævnt nedenfor bruger jeg altid chokolade fra Callebaut, de indeholder ikke spor af nødder.
    Start med at lave skildpadde karamellen.
    Ingredienser:
    - 75 g flormelis
    - 0,5 dl mørk sirup
    - 1,5 dl fløde
    - 25 g smør
    - 1 tsk rom essens
    Fremgangsmåde:
    Bring flormelis, sirup, fløde og smør i kog i en gryde. Lad karamellen koge i et par minutter. Tag gryden af varmen og rør rom essens i.
    Kom karamellen i en skål og læg husholdningsfilm helt ned på karamellen så der ikke dannes kondens. Stil karamellen på køl.
    Gå videre til at lave brownien.
    Ingredienser:
    - 180 g smør
    - 180 g chokolade
    - 270 g sukker
    - 4 store æg
    - 60 g kakao
    - 150 g hvedemel
    - 1,5 tsk vaniljesukker
    - 0,5 tsk salt
    Fremgangsmåde:
    Smelt smør og chokolade i hver sin skål. Det skal ikke have nogen bestemt temperatur, det skal blot lige været smeltet. I min røremaskine rører jeg sukker og æg sammen med en k-spade. Sigt herefter mel, kakao, vaniljesukker og salt ned i dejen og rør sammen til dejen næsten har samlet sig. Nu røres det smeltede smør og det smeltede chokolade skiftevis i dejen. Der skal kun lige røres indtil dejen har samlet sig.
    Kom dejen i en lille bradepande og bag i ovnen ved 180 grader varm luft i 20-25 minutter. Husk at holde øje med din kage, alle ovne er forskellige, hvorfor din kage måske skal have lidt mere eller lidt mindre.
    Mens kagen bages og afkøles laves flødebolleskummen.
    Ingredienser:
    - 180 g sukker
    - 1 dl vand
    - 80 g glukosesirup
    - 3 bægere æggehvider (120 g)
    - 2 tsk sukker
    - 2 tsk vaniljesukker
    Fremgangsmåde:
    Start med at koge 180 g sukker, vand og glukosesirup til 117 grader. Mens siruppen koges, piskes æggehvider, 2 tsk sukker og vaniljesukker indtil det er blevet luftigt.
    Når siruppen er 117 grader piskes denne i æggehviderne i en tynd stråle. Et godt tip er at nedsætte hastigheden på din røremaskine eller lignende, da man på den måde kan undgå, at siruppen slynges ud til siden af skålen. I min video har jeg ikke nedsat hastigheden, dette ses tydeligt, da siruppen rammer siden af skålen.
    Når alt siruppen er rørt i æggehviderne sættes hastigheden op og skummen piskes i mindst 5 minutter og indtil skummen siger en "fluf"-lyd.
    Slutteligt laves chokolade ganachen.
    Ingredienser:
    - 1,5 dl fløde
    - 130 g chokolade
    Fremgangsmåde:
    Varm fløden indtil den næsten kogen og rør chokoladen heri. Man skal røre rundt i midten af gryden i et par minutter, så vil fløden og chokoladen samle sig til en ganache.
    Nu skal kagen samles:
    Tag karamellen ud af køleskabet og kom den på en sprøjtepose. Kom også chokolade ganachen på en sprøjtepose.
    Pynt brownien med flødebolleskummen. Jeg smurte blot skummen lidt hen over brownien, men man kan også bruge en sprøjtepose og en tyl til at lave et flot mønster. Herefter svingede jeg karamellen og ganachen over flødebolleskummen. Slutteligt pyntede jeg kagen med bær.
    Nyd gerne kagen med det samme, da flødebolleskummen er bedst når den er frisk. Men kagen kan også godt gemmes til dagen efter.
    Velbekomme!

Komentáře •