Pad krapao moo - Thailandsk lynstegt hakket svinekød med chili, hvidløg og thai basilikum.

Sdílet
Vložit
  • čas přidán 6. 09. 2024
  • Hurtigt, nemt og meget lækkert. Thai basilikum er en vigtig ingrediens og giver retten helt sin egen smag. Men kan du ikke skaffe den, kan den godt laves med almindelig basilikum. (Opskrift herunder)
    Pad Krapao Moo
    4 pers.
    6-700 g hakket svinekød
    8-10 fed hvidløg
    2-3 birdseye chili (eller anden stærk chili)
    1 almindelig rød chili (eller 2)
    1 stort løg
    250 g grønne bønner
    2 spsk østerssauce
    2-3 spsk fishsauce
    2 spsk mørk soyasauce
    1 dl vand
    3-4 tsk rørsukker (meget gerne palmesukker)
    Saft fra en lime
    1 stort bundt thai basilikum
    4 æg
    Neutral olie
    Jasmin ris
    De grønne bønner deles i mindre mundrette stykker og blancheres i letsaltet vand i 5-6 minutter. Si vandet fra og sæt dem til side.
    Skær de små stærke chilier og den almindelige chili i mindre stykker. Pil hvidløgsfedene og skær dem i mindre stykker. Stød det hele i en morter til massen er en grov puré. Har du ikke en morter, må du hakke alt helt fint.
    Bland østerssauce, fishsauce og soyasauce samt vand sammen og rør sukkeret i.
    I en pande eller wok opvarmes et par skefulde olie. Kom chili og hvidløg ved og sauter til hvidløget begynder at tage lidt farve. Kom det hakkede svinekød ved og lad det stege med mens man bearbejder det til det ligner millionbøf. Kom saucen ved og lad retten simre i nogle minutter til det meste af væden er fordampet. Smag til med limesaft. Kom de grønne bønner ved og lad dem varme igennem. Og endelig vendes den plukkede thai basilikum i og så snart den er faldet sammen, serveres retten med kogte jasminris og et spejlæg, som skal være sprødstegt i olie.

Komentáře • 133