Sortbørshaj på landet i 1800-tallet

I første halvdel af 1800-tallet var der strenge regler for, hvordan man måtte ernære sig, alt efter hvilken samfundsgruppe man tilhørte. Seniorforsker Asbjørn Romvig Thomsen fra Rigsarkivet fortæller om bønder, der overtrådte disse regler ved at handle med købmandsvarer - en handel, som det ellers var bybefolkningen, der havde monopol på. Bønderne handlede altså ulovligt, men de fleste havde faktisk en interesse i, at de gjorde det. Derfor blev forbuddet da også sjældent håndhævet - og endnu sjældnere med held!
Læs mere om emnet i artiklen her: tidsskrift.dk/eaa/article/vie...
Og læs om forskning og forskere i Rigsarkivet her: www.sa.dk/da/forskning-rigsar...
Tak til Ringkøbing-Skern Museum for tilladelse til at bruge maleri af en købmandsgård i Ringkøbing.

[@andershass6397]

Hvad lå til grund for ikke at lade lokalsamfundene handle med handelsvarer? Var det ubestridt et magtpolitisk spil, eller var der en dybere mening med restriktionerne?

[@StatensArkiver]

Hej Anders
Interessant spørgsmål - som kollega og seniorforsker i Rigsarkivet Jørgen Mikkelsen har givet et godt svar på: De centrale myndigheder søgte lige fra 1300-1400-tallet at fastholde det princip, at handel, håndværk, søfart og anden ”borgerlig næring” kun hørte hjemme i byerne - eller mere præcist i de byer, kaldt købstæder, der havde privilegier dertil, hvorimod man måtte leve af landbrug (og evt. fiskeri) på landet.
Der kom i tidens løb masser af bestemmelser, som undtog bestemte erhvervsudøvere på landet fra disse regler. Fx gav Danske Lov fra 1683 ret til, at bestemte håndværk, hvis afsætning udelukkende var møntet på bønder, måtte eksistere på landet. Men et definitivt brud på købstadsprivilegie-tankerne fra middelalderen kom først med næringsfrihedsloven af 1856.
Vil du dykke dybere i dansk byhistorie og købstædernes privilegier kan vi anbefale dig at starte her: byhistorie.dk/udgivelser/

[@minbruunefung6140]

Hej jeg hedder fætter brun