Lektion 9: Den kolde krig i Danmark

Sdílet
Vložit
  • čas přidán 17. 01. 2023
  • Filmen er en del af Aarhus Universitets Open Online Course i danmarkshistorie.
    I denne film kan du tage med Rosanna Farbøl ned i Odense Kommandocentral - en af de mere end 100 kommandocentraler, der blev opført i danske byer under den kolde krig. Her fortæller hun om, hvordan den danske befolkning og politikerne forholdt sig til og forberedte sig på den kolde krig.
    Fra kommandocentralen skulle det kommunale civilforsvars redningsindsats koordineres i tilfælde af, at den kolde krig blev varm, og Odense kom under angreb af måske ligefrem atomare eller kemiske våben. Mens nogle danskere forberedte sig på den kolde krig ved at gå ind i civilforsvarets frivillige beredskab, forholdt mange andre sig passivt. Atter andre mente, man skulle gå helt andre veje: I stedet for at forberede sig på en krig, skulle man forhindre den i at opstå. Således opstod der også i Danmark en række fredsbevægelser, der mobiliserede på en protest mod atomvåben. Atomvåbenproblematikken og tidens stærke fredsbevægelser dannede således også baggrund for 1980'ernes fodnotepolitik, hvor der i Folketinget dannede sig et 'alternativt flertal', der tvang regeringen til at lægge afstand til en række NATO-politikker imod regeringens vilje.
    Filmen er godt 13 minutter lang og komplementerer kursets tekster og quizzer.
    Kurset er frit tilgængeligt for alle og kan tilgås via linket her:
    danmarkshistorien.dk/ooc/
    Materialet på danmarkshistorien.dk er frit tilgængeligt for alle (til ikke-kommercielt brug).

Komentáře •