Mette var i alkoholbehandling hos Tjele

Jeg hedder Mette og jeg er 57 år.
Jeg er mor til to voksne tvillingebørn, er uddannet jurist og arbejder som sådan.
Jeg er født og opvokset på en gård i Vestjylland.
Hvis jeg starter med det der fik mig i behandling, så var det en deroute, som kulminerede en aften, hvor jeg blev involveret i et færdselsuheld på vej hjem fra arbejde.
Der var heldigvis ikke var nogen mennesker, der kom til skade.
Udover mig selv lidt og min egen bil.
Det var et solouheld.
Men politiet kom til stede.
Og jeg kan huske, da politiet åbner døren til førersædet, så sagde jeg, nu kan jeg ikke mere.
Da min alkoholpromille blev målt, da ringede de til mig og sagde at jeg var svært alkoholiseret.
Der var ikke noget, der var ligesom i kortene, at jeg skulle blive alkoholiker.
Der er ingen forhistorie for det i min familie.
Jeg er vokset op i et meget trygt og godt og dejligt barndomshjem.
Min mor, som egentlig er uddannet sygeplejerske, gik hjemme med os, og der var altid hjemmebagt brød.
Der var altid overskud til os.
Der var altid interesse for os.
Og hvor begynder det så at halte henne?
Det gør det nok fordi, at jeg er så optaget af både at være 13-tals pige, som det var dengang.
Og være en ordentlig pige, som der også var en vis forventning om i mit hjem.
At man havde sunde interesser og i øvrigt opførte sig ordentligt.
Så lærte jeg ikke mig selv at kende særlig godt.
Jeg var kommet ud i en eller anden bane, hvor jeg ikke rigtig kunne mærke mig selv mere.
Og nu begyndte jeg, når jeg for eksempel stod og lavede aftensmad, så begyndte jeg at tage et glas vin, og det er der jo mange, der gør.
Over tid, så kunne jeg jo godt se, at vinflasken, det dykkede relativt hurtigt.
Så begyndte jeg at have en anden vin leverance, en boks vin som jeg så hældte over i den officielle vinflaske, så det ikke så så tydeligt ud.
Over tid bliver det jo så til vodka, fordi det vil kræve for meget vin at få min funktions promille op.
Det bliver så min “ven”.
Men i hvert fald, da det begyndte at blive vodka, så var det jo altså også et spørgsmål om at vågne om natten og skulle have et søk for ikke at få det dårligt.
Min far kørte mig i behandling.
Den gode, solide vestjyske gårdmand.
Og det er den hårdeste køretur jeg tror nogen sinde han har haft.
Den behandler der indskrev mig, sammen med sygeplejersken, inviterede ham indenfor. Og så bliver jeg spurgt, hvor meget jeg har drukket, inden jeg kom?
Og jeg fortalte så, at jeg havde drukket det meste af en flaske Gammel Dansk.
Der var klokken kun ét om eftermiddagen og der kunne jeg se, hvordan min far fuldstændig klaskede sammen.
Og behandleren lagde sin hånd på min fars hånd.
Og så sagde han: Det er sådan det er, nu skal vi nok tage os af Mette.
Og min mor har fortalt, at da han kørte hjem, så standsede han bilen og så græd han og sagde hun er kommet det rigtige sted hen.
Jeg har nu været ædru i 15 år.
Jeg har genetablerede min karriere som jurist.
Jeg har genfundet venner.
Jeg har fået nye venner, nogle har jeg sagt farvel til.
Jeg har et rigt liv.