Video není dostupné.
Omlouváme se.

Færgerne på Storebælt nr. 6. ”Overfarten er indstillet!”

Sdílet
Vložit
  • čas přidán 31. 01. 2020
  • ”Overfarten er indstillet!” Med M/F Arveprins Knud fra Knudshoved til Halsskov
    Færgerne på Storebælt nr. 6. 1999 (12 min.).
    I 1998 sluttede bilfærgerne på Storebælt. M/F Arveprins Knud sejlede, fyldt med passagerer, den sidste ordinære tur for rederiet Scandlines på Storebæltsoverfarten med afgang fra Knudshoved den 14.6. kl. 22:15. Vi følger besætning og passagerer undervejs. Efter ankomsten til Halssov med de mange mennesker på kajen beordrede overfartschef Nils Munk flaget nedtaget og erklærede herefter: ”Overfarten er indstillet!”
    Færgerne på Storebælt
    Videodokumentationen 1996-1999 skildrer arbejds- og folkelivet, som det udfolder sig på Storebæltsoverfarten i de sidste år inden lukningen. Center for Arbejderkulturstudier fik af overfartschef Nils Munk eneret på med kamera at følge Storebæltsfærgerne gennem en periode på ca. 2 år. Vi filmer besætningernes arbejde fra maskinrum til kommandobro, fra kabys til cafeteria og vedligeholdelsen af færgerne med maling og rengøring. Hertil kommer passagerernes oplevelser og brug af færgernes faciliteter indendørs og udendørs samt optagelser under sejladsen og af landanlæggene på begge sider af Storebælt. Programmerne er optaget, før man med droner kunne lave billig luftfotografering.
    ”Færgerne på Storebælt” blev det største projekt i Center for Arbejderkulturstudiers 20 årige historie og fik støtte fra en række organisationer, rederier og fonde - herunder ikke mindst fra Velux Fonden med 820.000 kr. Videofilmene var produceret for det nyoprettede, private Danmarks Færgemuseum, der blev indrettet på den gl. storebæltsfærge ”Kong Frederik IX”. Den lå til kaj i Nyborg, men færgemuseet gik konkurs efter få års virksomhed pga. manglende professionalisme.

Komentáře • 2

  • @Tonytotalify
    @Tonytotalify Před 3 lety +1

    Tak Renè for endnu en fin film, man kan da ikke andet, end at blive en anelse sentimental når man ser videoen.

  • @henrikhansen484
    @henrikhansen484 Před 2 lety

    Trist.