TEST HISTORIEN: Hvor svært er det at knække en skibsplanke fra vikingetiden?

Sdílet
Vložit
  • čas přidán 23. 08. 2024
  • Knækker en skibsplanke fra vikingetiden nemmere end nutidens?
    Eller er det lige omvendt? Det tester vi i denne video, hvor Søren Nielsen, bådebygger og leder af Vikingeskibsmuseets bådeværft, sætter plankerne i vikingernes berømte skibe på en prøve og nutidens savværkstræ dyster mod vikingetidens kløveteknik.
    Vikingerne kunne tage på store togter, fordi deres skibe var smidige, elegante og stærke på samme tid, og hemmeligheden bag det var netop det kløvede træ. Vikingerne spejlkløvede et træ i to halvdele, så i kvarte og dernæst i ottendele. Når kløvningen var overstået blev plankerne derefter grov- og glathugget. Ved at kløve træet på denne måde, deler træet sig naturligt langs fibrene. Det gør hver enkelt planke stærkere og sikrer, at man kan bygge af tyndere træ.
    I Test Historien afprøver vi, hvad historiens største opfindelser og vigtigste genstande dur til, og hvad mennesker var i stand til, før der var tænkt på os.
    For kun ved at se historien i aktion, forstår vi for alvor nutiden.
    Test Historien er produceret af Vores Tid, et medie for Danmarks kulturhistoriske museer.
    Tilrettelæggelse: Rasmus Borg Olesen
    Kamera og klip: Toke Lotz
    Vært: Troels Donnerborg
    Realiseret med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, genstartspulje 2: Tilgængeliggørelse af kultur for
    alle - digitale tilbud til borgerne.
    #vikingship #vikingeskib #vikingshipmuseum #vikingeskibsmuseet #shipbuilding #viking #testhistorien #historie #test #carpenting #wood

Komentáře •