Dyk ved Ertebølle

Ertebølle kendes måske nok bedst for de berømte køkkenmøddinger hvor stenalderfolk levede for 7.000 år siden. Det er den sidste periode i jægerstenalderen. Perioden har fået navnet Ertebølle kulturen efter den boplads og store køkkenmødding der blev fundet her ved Ertebølle.
For 7.000 år siden var hele det nordlige Jylland et ø rige i Litorinahavet - eller stenalderhavet som det også kaldes. Landet var dækket af tæt mørk urskov. Stenalderfolket rykkede ud og bosatte sig ved kysterne, hvor de levede som jægere og samlere.
Havet var rigt på liv og der blev fanget fisk og indsamlet muslinger og østers i lange baner. Når stenalderfolkene havde mæsket sig i østers, fisk og andre byttedyr, smed de resterne ud i vandet - fiskeskeletter, knogler fra byttedyr og skaller fra østers.
År efter år hobede store mængder af musling og østersskaller op på samme sted og der blev derfor dannet store køkkenmøddinger som i dag kan give os nogle forestillinger om, hvordan stenalderfolkets kultur har været, hvad de lavede og hvordan de boede og hvad de f.eks. godt kunne lide at spise.
Derfor kalder nogen populært denne historiske periode for køkkenmøddingen tiden.
Hele perioden har fået navnet Ertebølle kulturen efter en boplads ved landsbyen Ertebølle ved Limfjorden.
Ved kysten rejser molerskrænten rejser sig 20 m. op over fjordens vandet.
Under overfladen findes miniature molerskrænter på 2 - 3 m. højde.
Molerskrænterne giver et flot perspektiv i undervandslandskabet - eller måske vi snarere skal kalde det vandskabet. Overalt i skrænterne og på bunden er der gravet huller og gange, hvor dyr som krabber og rejer gemmer sig i.
Skrænterne er fint bevokset med gevirsvampe, søanemoner og sønelliker og overalt møder vi Limfjordens karakterdyr stankelbenskrabber.